Om Klinikken

 

Klinikken er startet med det formål at gøre en forskel for mennesker, der ønsker at få et bedre liv med færre smerter.

 

Hvorfor så lige ConTact C.A.R.E?

 

Da jeg rejste og arbejdede i New Zealand, havde jeg på grund af en tidligere skade i ryggen nogle smerter og udfordringer. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle søge hjælp, og prøvede lidt forskellige behandlinger, som ikke havde den store effekt. En kollega introducerede mig til ConTact C.A.R.E. Jeg havde aldrig hørt om det og var derfor lidt skeptisk, men da jeg havde mange smerter, var det et forsøg værd.

 

Under min første behandling forstod jeg ikke helt, hvad der foregik og hvorfor der blev gjort, som der blev gjort. Jeg var dog meget nysgerrig, da jeg kunne mærke en ændring, jeg ikke forstod dengang. Mine smerter ændrede sig, og der skete noget i min krop, der gjorde, at jeg havde det bedre. Jeg spurgte ind til, hvordan man kunne lære mere om det, og fik en folder med hjem. I den fandt jeg ud af, hvordan man kunne komme på uddannelsen. så jeg tilmeldte mig et kursus ikke så langt fra hvor jeg boede. Kurset blev afholdt af grundlæggeren af ConTact C.A.R.E, Dale Speedy, og medgrundlæggeren Kym Summers. Jeg var efter første kursus virkelig forvirret men ufatteligt imponeret, over de resultater jeg så i ConTact C.A.R.E. Her oplevede jeg hvor stor en forskel behandlingen kunne gøre, og det blev min mission at udbrede ConTact C.A.R.E, så jeg kan hjælpe andre, som det har hjulpet mig.

 

Det var sådan idéen om klinikken Simple Life startede i New Zealand og sidenhen blev til virkelighed i Danmark.

 

Martin".